|
|
Det historiske hjørnet
I dag publiserer vi et dikt Elling Goplerud skrev i 1905.
1905
Aaret
1905 er et mærkeaar,
i den tid Norge har krævet sin ret.
Svenskene de til Nordmændene forslaar
at paaføre Norge et lydrike vilkaar,
i mod dette stod Nordmænd som et.
Konsuladsagen med Sverige da blev afbrudt,
men Nordmændene den gjorde i stand,
og da den kom til Norges konge tilslut
negtede han sanktion den dyrleigde gut
og gjorde seg til Sveriges mand.
Syvende juni var en velsignet hæders dag
nordmennene til avgjørelse gikk,
foreningen med Sverige de opsa
for slik en konge kunde Norge ikke ha,
de måtte se at blive ham kvit.
Over Norge fløy telefonens hastige lyd,
et ildbud der lammede overalt;
men bagefter kom det en glædelig fryd
som trommede over landet fra nord til syd,
og som viste Nordmændenes kraft.
Den trettende august var en fredens solskinsdag,
da vælgerfolket til valgurne gikk;
de vilde ei lenger unionen ha,
og derfor så gav de Moder Norge sit ja,
thi vort Norge det skal være frit.
Forhandlingene med Norge og Sverige kom i stand
i Karlstad om unionens opgjør, -
da sendte svenskene seksti tusen mand
mod grænsen av Norge med truende hand,
thi storebror var vredere end før.
I Norge sendtes mobiliseringsordren omkring;
den gikk ustanselig ve dag og nat.
Soldater måtte være raske som en vind,
forlade hjemmet og reise til grænse ind,
for Norges selvstendighet det gjalt.
Det er den alvorligste og mest spendende tid
som vi Nordmænd på længe har oplevt.
I hvert hjem var det sorg, nu bliver det krig,
og han jeg havde kjær, han reiste fra mig,
har jeg nu ham for siste gang set!
Da opbrødes i hver Nordmand et blødende sår,
det blet et had til de storsvenske mænd,
såret var leget i en og nitti år,
nu er det igjen aabnet og blodet forgaar,
skal såret ei læges mer igjen?
Men så kom det til hvert hjem den længtende beskjed,
at i Karlstad var enighed opnaat,
med Norge og Sverige er sikret fred;
i hvert eneste hjem blev det glæde der ved, -
nu forstod man at Gud var ataat.
Disse land bør oprette en fælles takkedag
fordi brodermord ei mere blev gjort;
thi for dette er i verden den aller største sag
som er ordnet mellom land uden sverdslag.
Norden har vist verden noget stort.
Den tolvte og trettende november folket gikk
over Norges forfatning at stemme.
For konge blev ja og for nei republikk,
og jastemmerne værned om grundloven slik
at neierne fik ei den sprænge.
Den syvende december blev aarets takkedag
til vor Gud for han reddede vort land.
Han var med og tog de allertyngste tag,
og ledet vort styre i hver eneste sag,
så Norge nu ligger trygt i havn.
Den 4/12 1905.
Elling Goplerud
|