Sist oppdatert: 10.04.2008 19:49

Avisa Valdres, 7. april 1908
Fra Hedalen

 

Søndag 29. mars hadde Ildjernstad ungdomslag en vellykket og belivet fest på Ildjernstad skolehus. Festen var arrangeret til indtægt for et forsamlingshus for Hedalen.

 

Størst bidrag til underholdningen ydedes av hr. Elling Goplerud, som møtte opp med fin grammofon og spillede en række vakre sanger og musikkstykker, og jeg vil herved faa rette en personlig takk til hr. Goplerud for denne hans opofrelse.

 

Hr. E. Goplerud har længe været en velkommen gjest her i laget. Hans varme hjerte for ungdommen her i bygden er vel kjendt, og mange er de glæder han med stor opofrelse fra sin side har bevist os, saaledes indbød han for en tid siden al ungdom i bygden til at komme til ham paa hans prægtige gaard og sørget selv for al underholdning. Han er det ogsaa, som sammen med hr. E. J. Bergsrud, har æren av at der blev reist bauta over Hedalens krigere fra 1809-14. Alt dette og meget andet har han gjort for et formål, nemlig at tilveiebringe forstaaelse mellom søndre og nordre hedøler, som til skade for sig selv, har holdt sig avsondret fra hinanden og nødig ville have samkvem med hinanden. Nu er det meget bedre, men endnu mangler her meget paa at det rette forhold er herskende.

Det vilde derfor være ønskelig om Hedalens ungdom ikke lod det stræv, som der er nedlagt av herrerne Kjørstad, Lie, Goplerud og Bergsrud kastes tilbage som vinden, naar den støder mot klippen, men tas opp og føres videre, saa hele bygden tilsidst kunde saa at si smelte sammen til et brodersamfund, ti ”enighed gjør sterk”. Det er et gammelt visdomsord.

 

Hvad var det vel, som frelste vort Norge i 1905? Var det ikke enigheden?

 

Med enighed skal Norge bygges, men naar ikke en liden bygd kan være det, hvorledes kan man da vente det av et helt folk?

 

La os derfor haabe, at Hedalens ungdom indser det skadelig baade for dem selv og landet i, at de staar splittet, og at de forannævnte mænd ikke har strevet forgjeves.

 

Tilslut endnu en tak til hr. Goplerud for alle hans opofrelser og et ønske om, at han længe matte arbeide sammen med os.

 

E. E.