Søndag 29. mars
hadde Ildjernstad ungdomslag en vellykket og belivet fest på Ildjernstad
skolehus. Festen var arrangeret til indtægt for et forsamlingshus for
Hedalen.
Størst bidrag til
underholdningen ydedes av hr. Elling Goplerud, som møtte opp med fin
grammofon og spillede en række vakre sanger og musikkstykker, og jeg vil
herved faa rette en personlig takk til hr. Goplerud for denne hans opofrelse.
Hr. E. Goplerud har længe
været en velkommen gjest her i laget. Hans varme hjerte for ungdommen her i
bygden er vel kjendt, og mange er de glæder han med stor opofrelse fra sin
side har bevist os, saaledes indbød han for en tid siden al ungdom i bygden
til at komme til ham paa hans prægtige gaard og sørget selv for al
underholdning. Han er det ogsaa, som sammen med hr. E. J. Bergsrud, har æren
av at der blev reist bauta over Hedalens krigere fra 1809-14. Alt dette og
meget andet har han gjort for et formål, nemlig at tilveiebringe forstaaelse
mellom søndre og nordre hedøler, som til skade for sig selv, har holdt sig
avsondret fra hinanden og nødig ville have samkvem med hinanden. Nu er det
meget bedre, men endnu mangler her meget paa at det rette forhold er
herskende.
Det vilde derfor være
ønskelig om Hedalens ungdom ikke lod det stræv, som der er nedlagt av
herrerne Kjørstad, Lie, Goplerud og Bergsrud kastes tilbage som vinden, naar
den støder mot klippen, men tas opp og føres videre, saa hele bygden
tilsidst kunde saa at si smelte sammen til et brodersamfund, ti ”enighed
gjør sterk”. Det er et gammelt visdomsord.
Hvad var det vel, som
frelste vort Norge i 1905? Var det ikke enigheden?
Med enighed skal Norge
bygges, men naar ikke en liden bygd kan være det, hvorledes kan man da vente
det av et helt folk?
La os derfor haabe, at
Hedalens ungdom indser det skadelig baade for dem selv og landet i, at de
staar splittet, og at de forannævnte mænd ikke har strevet forgjeves.
Tilslut endnu en tak til
hr. Goplerud for alle hans opofrelser og et ønske om, at han længe matte
arbeide sammen med os.
E. E. |