Valget

GURO SKINNES
Det amerikanske presidentvalget, som avholdes 8. november, er det store nyhetstemaet i disse dager – og har vært det i lang tid. Vi har snart sett og hørt de fleste vinklinger, hvordan mannen og dama i gata opplever valgkampen og hvem de kommer til og stemme på. Hvis de i det hele tatt kommer til å avgi stemme da, i det mange beskriver som valget mellom to onder.

Brødrene Mikkel, Ole og Iver som utvandret til Amerika. Bildet er tatt rundt 1912.

Professor Frank Arebrot har gjennom 227 minutter fortalt oss om 227 år med amerikanske presidentvalg. Han mener årets valgkamp er den styggeste i moderne tid, men forteller også om langt verre valgkamper litt lenger tilbake i tid.

I anledning dagens valg vil jeg dele et utdrag fra et brev skrevet til min tippoldefar Anders Lie, fra broren Ole som var utvandret til Amerika. Ole var født i 1851 og dro til Amerika sammen med sin kone og sønn på to måneder i juni 1877. Sønnen døde av kikhoste før året var omme. Brevet er skrevet i januar 1904, og valgkampen er tydeligvis allerede i full gang.

Presidentvalget 8. november 1904 var det 30. i USAs historie. Republikaneren Theodore Roosevelt ble gjenvalgt som president, etter å ha vært president siden attentatet mot William McKinley. Demokratenes kandidat var Alton Brooks Parker.

Magterne, eller Partierne, begynder at røre paa sig, ved nu og da at udslynge en Bombe, men i forskjellige Former og Retninger natturligvis. Hvad blir Følgen? Jo Strid, Disputering, ja endog Slagsmaal, for ikke at sige noget værre, iblandt Folket og mellem Partierne. Ja det er ofte latterligt at høre hvor Ubegribelig Klog og fuld af Visdom en Dumrian, (om jeg kan udtrykke mig saa,) kan være naar de begynder at Disputere Politik. (Ja ligedan i Religion, men nu taler jeg om Politik)

De vil nok vise at de har Ret her baade til at tale og stemme. Men lad os nu se, Der er det en EmbedsJæger ude og søger et fedt Embede, Han ved at det er i grunden Folket som har Magten. Han skjønner at det gjelder at faa dem paa sin Side til at stemme paa sig naar Valgdagen kommer, derfor er det best at være lidt slu, faa kastet dem lidt Blaar i Øinene saa de ikke ser rigtig godt, naar de stemmer. Han reiser derfor omkring baade vidt og bredt og holder en Række Politiske Foredrag, hvori han lover baade Guld og grønne Skove til dem (Folket) om de ved sit eget bedste og vælger ham. Dertilmed er han svært Rundholdet og spanderer meget flot: Øl, Brændevin og Sigarer m.m. Nu hører vi snart Virkningen af denne Liberalitet i forskjellige Udtryk saasom: Det var ain real Kar dæ! Ja dæ æ sandele ingen Knier detta! Nai dæ æ ain som unne ain Arbeisman dæ han ska ha, aa tekjem han dette! Ja aa saa jemænt som han æ, han Nævahelste paa Folk, aa tala mæ Folk og va ialt likesaa uvan som ain taa os. " Ja han ska naa væra sikker paa aa faa mi Stemme", siger en, "Ja mi mæ" siger en anden, og saa fremdeles, og naar da Valgdagen kommer, saa gaar disse Stakler hen, og sælger sin Stemme for et Glas Øl og en Sigar.

Hvad godt har nu disse gjort med den Magt, og de Rettigheder og den Frihed de har? Manden der søgte Embedet og som de gav, eller rettere sagt, solgte sin Stemme til, var i enhver henseende uskikket til Embedet, hvilket de vistnok fik Beviser nok paa, omendskjøndt ikke altid Indrømmede.

Dette var bare et, og meget Ufuldstendigt Exempel paa hvorledes mange lar sig vildlede, men der er mange mange andre Veie at vildlede Folk, og de er ofte saa slue og snedige anlagde at selv den mest Oplyste og Forstandige Tænker kan Overlistes. Men som forhen sagt: Det vilde blive for liden Plads her at tale og skrive om dette, heller ikke er jeg nogen Politiker og føler mig saa sikker deri at jeg tør inlade mig paa dette Emne.

Jeg vil kun sige dette: Jeg gruer næsten for den forestaaende Valgkamp. Jeg kan forudse at det vil bli en Vældig Kamp. Thi vi har nu en Præsident ved Roret, som isandhed fortjener Hæderspladsen med Ære. Han er i enhver henseende en Folkets Mand, og almindeligt meget afholdt af Folket. Og dersom Folket upaavirket af andre, fik lov til at give sin Stemme til hvem de vilde, saa tvivler jeg ikke paa andet end at vor nuværende Præsident "Theo. Roosevelt" vil blive gjenvalgt en Termin til, Men han har mange farlige Modstandere i alle disse PengeFyrstene, som han altid søger at holde i Ørene, Men naar man da ved hvilken Magt Pengene har, og hvor lette meget af Folket eller Vælgerne er at lede og lokke, saa kan man nok tvile om Udfaldet.