Amerikareise sommeren 1877

.................................................................................................................................................

Lie den 15de Juli 1877.

Til Kjære og Uforglæmmelige Forældre og Brødre samt alle Venner og Beslægtede i det forladte men dog ikke forglæmte Fædreland Norge. Efterat vi Lykkelig og vel ere Ankomne hid til Farbroder Guttorm, maa vi Alligevel efter et kort Ophold her Tilbagesende en liden Efterrætning Angaaende vor Reise, noget andet har vi ikke at skrive om Endnu.

Vi raiste som de ved fra Christiania den 22d Juni Klok 5 em. og ankom til Kristiansand den 23de Klok 5 Morgen. her skulde Skibet Lastes mere, og endel Passagerer tages ogsaa her Ombord. Klok. 12 1/2 lettede vi igjen Anker for at saile videre. Hidendtil havde vi Land at se paa begge sider, og stor fornøielse havde vi af at sidde paa Dækket og beskue Byer og Landstræktninger, som overalt viste sig for os, og vakte vor Beundring. men nu bar det med Engang ud paa det Aabne Hav, og Norges Kyster, som hidendtil havde smilet saa venligt til os blev nu staaende Tilbage, og sank lidt efter lidt ned i Osianet, og strax saa vi os Omgivne af bare Himmel og Hav.

Vairet som hidendtil havde været smugt og godt, begynte Efterhvert som det led mod Aftenen at blive mere og mere uroligt, og da Natten brød frem, brød ogsaa en heftig Storm løs, saa Søen brusede op over Dækket mange gange, saa stærkt at den Splittede istykker endel af Rælingen eller Rækverket omkring Skibet, og fylte Lastrummet med Vand, saa at alt vort Tøi (Kisterne nemlig. Thi Sængklæder og det som vi havde med i Sængekøierne slap at Gjennemblødes da det laa høiere op fra Gulvet.) flød, og kastedes hid og did i Skibet efterhvert som Skibet slyngedes af de Mægtige Bølger.

Forskrækkelsen blev stor blandt mange af Emigranterne Ombord, Thi endel troede fast at deres siste Time var kommen. Besætningen, eller Manskabet Ombord frygtede ikke det allerminste. Thi de havde seet det mange gange værre, sagde de. Som følge heraf indfandt Søsygen sig hos de flæste af Emigranterne, og enhvær som følte Søsygen mæst, laa i sine Køier (eller Sænger) Jamrede sig, og Stønnede, idet de af og til, den ene efter den Anden motte brække sig, hvær i sit Rum. hvor de laa, deraf fremkom ogsaa en frygtelig Stank nede i Rummet som ikke bidrog lidet til den Sygdom som herskede Ombord paa Nordsøen. Vi vare ogsaa noget Søsyge men ikke mere end at vi var istand til at gaa op paa Dækket og sidde og drage frisk Luft i os, Thi intet Middel var bedre mod denne Sygdom, end at holde sig oppe fra denne Modbydelige Stank det mæste han kunde, Saafremt Vairet var saadandt at det lod sig gjøre.

Men ingen kunde være oppe da Stormen Rasede paa det værste. Saasnart det led mod Dag igjen begynte Stormen at lægge sig, og vi havde siden findt og pent Vair paa Nordsøen, og naaede Hull, i England, Morgenen den 25de Klok. 2. men vi motte ligge ombord paa Skibet til ud paa Dagen Klok. 10 førend vi bleve Landsatte og da modtoges vi af Linniens Agenter, som besørgede vort Tøi til Jernbanestattionen, og vi bleve bragte paa et Hotel for at spise Middagen som bestod af Kjødsuppe Smør og Brød, Da vi havde spist (paa Linniens Bekostning Natturlegvis.) bleve vi førte derfra igjen og Til Jernbanestattionen for at befordres til Liverpol. Klokken 111/2 forlod vi Hull, og nu gik det i hurtig fart snart over snart under Jorden, og vi havde ogsaa stor fornøielse af at sidde og beskue dette mægtige England, snart Passerede vi forbi en Bye, snart vakre Landstrækninger hvor store Hjorder af Kvæg og Faar gik og Græssede i rige Baiter, hist og her saaes Folk og Hester at drive med Høaanden, alt betydede os om at vi nu passerede den mægtige Brittiske Ø. Vi ankom saaledes efter den lykkeligste fart til Liverpol Klok. 5 hvor vi ligeledes modtoges af Linniens Agenter, som førte os paa den hvide Stjerne-Linies Emigrant- Hotel, hvor vi først spiste Aftensmad og siden bleve vi anviste sine Soveværelser.

Særskilte Rum for ugifte Emigranter. Her skulde vi blive liggende til om Torsdagen den 28de førend vi skulde gaa Ombord. Nu var det god Tid til at gaa og se sig omkring i denne Prægtige Stad for dem som ønskede det, Thi en Tolk fulgte os Omkring og viste os meget som var Morsomt at se, for dem som fant noget behag deri. Men jeg for min Del fandt ikke Opholdelsen der noget Behagelig, dels af den svære Larm som fremkaltes ved denne uopholdelige Kjørssel med disse Frygtelige store Heste, og Redskaber som brugtes til dem, og dels af den raadne Stank som overalt i Gaderne Der. Det mæste som vagte min Beundring bode i Hull, og i Liverpol, var disse vældige Heste som brugtes der. Thi saa svære Hæste havde jeg aldrig troet det fantes i Verden, og heller ikke tror nogen som ikke har set dem at de ere saa svære som de er, - Vi steg som sagt Ombord Torsdagen den 28de Juni paa Dampskibet Adriatic. dette var et Stort og vel Indrættet Skib, hvor der herskede god Orden og Renslighed, modsat af hvad vi vare vante til paa Nordsøen. Her var et stort Bulder og røre, strax vi kom Ombord, førend enhvær blev anviste sine Køier, som for det mæste motte gaa efter Minner, da den ene ikke forstod den anden.

Da alt var kommet i Orden, lettede vi Anker Klok. 12 1/2, og forlod Liverpols Havn, og efter en Lykkelig sailas naaede vi Qenstovn [nå: Cobh] i Irland den 29de Klok. 5 Morgen, her blev vi liggende og ventede paa en hel Hob Irske Emigranter som her skulde tages Ombord; Klok. 12 1/2 lettede vi igjen Anker, og fjærnede os fra den Irske Kyst, og Sailede med megen hurtighed ud paa det aabne og Mægtige Atlanterhav. Her havde vi Gudsketak et meget smugt Vair under hele Overraisen saa at vi kunde sidde paa Dækket og fornøie os med hvadsomhelst, den hele Tid vi var paa Søen,

ikke var vi noget videre Søsyge heller over Atlanterhavet, men Kosten vi fik den var vi ikke istand til at spise noget videre af, men motte holde os til vore egne Madkister; nogen særskilt Mad til Børn fantes heller ikke at faa Ombord.

Efter den Lykkeligste Sailas Ankrede vi i Nev-Yorks Havn den 7de Juli. Klok. 6 Aften; her motte vi Overnatte Ombord paa Skibet til om Morgenen den 8d da bleve vi Landsatte og førte til Castlegarden. Der havde vi meget at Udrætte førend vi bleve Færdige, Der blev vort Tøi Visseteret om vi havde noget med som vi skulde betale Told af, Og der blev Tøiet vaiet, de som da havde mere end som Lovligt var at tage med, som Passergods, motte betale for Overvægt, Til hvær Passager tages 80 Engelske - frit, saaledes motte jeg for Overvægt betale 1 Dollar 80 Sent, mange motte betale mer, og mange mindre efterhvært som de havde Tøi til.

Her byttede vi ogsaa Tikket (eller Billet) til Madison. Al denne Expedering medtog en Tid indtil om Mandags Aften den 9d Juli Klok. 5, da førtes vi igjen Ombord i en lille Dampbaad, som førte os omtrænt 1/2 Norsk Mil til Jernbanestattionen. Her var bode første og anden Klasses Vogne om hverandre, og paa hvilken Vogn man kom var det samme, vi for vor del kom ind i en 1t Klasses Vogn, og havde det i enhvær henseende saa godt, at en Konge vilde Misundt os det.

Alt hvad vi saa, Byer og Landstrækninger, medens vi Passerede op igjennem den nye Verden, vilde tage for megen Tid og Rum at beskrive nu, Thi Brevet begynder at blive langt. Dog jeg fandt Amerika langt Skjønnere end jeg havde forestilt mig,

Fra Nev-York til Madison byttede vi Tog tre gange, og første og tredie gang fik vi første K[l]asses Vogne at sidde i, og efter den Hurtigste og Lykkeligste fart kom vi til Madison Torsdags Morgen Klok 3, den 12te Juli.

Nu vare vi befordrede saalangt vi hade betalt, og nu var det om at gjøre og finde en udvai til Mount Vernon, ikke forstod vi hvad Folk sagde og ikke viste vi hvorhen vi skulde gaa, der blev vi staaende omtrænt en Times Tid, saa traf vi en Norsker som vi kunde tale med, og han ledsagede os paa det Norske Hotel, og da traf vi Norskerer nok, og der fik vi en til at Kjøre os og vort Tøi til Mount Varnon, did kom vi Torsdagen nævnte dato Klok. 1.

Der traf vi Ollaug Børtnæs og hendes Familie og hun havde det meget fint og godt, saa ikke jeg troede hun levede det saa herligt, Her motte vi forblive over til om Frædagen, da kom Halsten Bøn ogsaa did, og han fulgte os til Guttorm, hid ankom vi altsaa Frædagen den 13d Juli sent om Aftenen; Om Lørdagen var vi med Guttorm og kjørte Høi,

Søndagen var vi til Kirken og hørte John Fjeld Prædike, han syntes jeg var en Forstandig og i enhvær henseende Rætskaffen Prædekant som forklarede Guds Ord i den rette Stil, ved Kirken talte jeg med Gunild Konen til Ole Farbror og da vi kom Hjem, kom ogsaa Ole Farbror Hid, og ham kjente jeg meget godt igjen i alle deler og han blev ikke kjed af at spørge efter Tilstanden i Hedalen.

Mandags Morgen raiste bode Guttorm og Ole til Mount Vernen med hvert sit Tim eller (Baite). Guttorm kjørte alt vort Tøi hid til sig, I Mount Vernon traf jeg om Mandagen ogsaa Ole Børtnæs, ham kjænte jeg næsten ikke igjen Thi han havde Voxet meget, Han Forærede mig et Pent Boxetøi, og Guttorm Klippede den til, Og Ollaug vilde Sye den. Lille Anders fik af Olaug en Ny og pen Kjole strax vi kom did, saa han blev meget Græsk og pen, Af Ole Farbror og Gunnild fik jeg et Bugsetøi og Siri et Kjoletøi og Anders et Kjoletøi,.

Hos Ole Farbror har vi endnu ikke været men vi skal strax besøge ham ogsaa. - Vi har allerede talt med mange kjænte fra Norge som før er mælt hvoriblandt ogsaa Gulborg Berg som ikke lever langt herifra, Mand til Marit Klemmetsrud var her om Lørdagen hos Guttorm og kjørte Høi, det var en goslig og snil Mand. han bad mig hilse til Klæmmetsrud, at de lever vel, og Marit har nu i disse Dage lidt meget af Tandpine. Ole, Søn efter Torgrim har jeg ogsaa seet og talt med som snarest engang.

Dette vare i Korthed fortalt om vor Raise, og jeg skulde have Lyst til at skrive enda Længere om et og andet, men Brevet begynder at Blive langt og Tungt, derfor maa jeg til at slutte for denne Gang, Lovende at jeg en anden gang skal skrive mer om et og andet.

Vi kan da til slut hilse Eder med at vi alle Under Raisen var friske for undtagen den prøve vi stod paa Nordsøen men strax vi kom iland vare vi lige friske men saa bleve vi lidt syge igjen paa Atlanterhavet de forste to Dage men siden var vi alle friske og raske, Lille Anders mærkedes ikke at være syg en eneste Dag hværken paa Havet eller Landet, man Aligevel har han fænget noget Krim eller Forkjølelse Thi han har af og til mottet hoste og nyse men dette gaar nok strax over igjen faar vi tro,

Hermed maa vi for denne gang byde Eder alle et ømt Farvel. Herren styre og lede os alle paa Sandheds Vai til Salighed Fra Eders langt Bortfjærnede Søn og Broder

                     Ole Andersen Lie med Famelie

For Moroskyld skal vi sende Eder nogle Lapper af det Tøi som Siri og Anders fik til Forærings, den minste Lap viser hvordan den Kjole var som Anders fik af Ollaug, den næst største er af Tøiet han fik af Ole Farbror og den mørke er af Kjoletøiet til Siri.

..............................................................................................................................................

Under ser vi bilder av båtene som Ole og familien fulgte fra Christiania til New York og av mottakssentret Castle Garden.

S/S Angelo, Wilson Line, bygd i 1874 i Hull, England, 259 fot

(79 m), 1536 brutto tonn. Hadde fast rute Christiania - Christiansand

Hull.

S/S Adriatic, White Star Line, bygd 1872 i Belfast, 437,2 fot,

(133,3 m), 3888 brutto tonn.

Castle Garden var det første offisielle mottakssenter for immigranter

i New York. Det var i bruk fra 1855 til 1890. Det lå på Manhattan.

Bildet viser Castle Garden ca. 1880. Bestefaren til Donald Trump,

Friedrich Trump, kom også hit fra Tyskland som immigrant 16 år

gammel i 1885.